x

Lars Lilholt vipper Kandis af pinden

Lars Lilholt vipper Kandis af pinden

Så er det fredag og dermed atter hitliste-tid. I toppen af denne uge finder man på top 5 ikke mindre end fire nyheder.

Højst placeret ligger Lars Lilholt, der således har erstattet Kandis som bedst sælgende kunstner(e) i Danmark. Lige i hælene på Lilholt finder man Pernille Rosendahl og Johan Wohlerts The Storm, der ligger på en andenplads med ”Where The Strom Meets The Ground”.

Nummer tre på listen er Michael Jacksons 25 års jubilæums-genudgivelse af ”Thriller”, der følges op af Kandis, hvis album ”Kandis 12” således er røget ned på en fjerdeplads, og på plads nummer fem ligger Lizzie med debuten ”Ramt I Natten”.

På sjettepladsen ligger Teitur med denne uges femte nyhed, den færøske sanger og sangskrivers fremragende fjerde album ”The Singer”.

Herefter skal man helt ned til plads nummer 33 for at finde denne uges sidste nyhed på listen, og det er israelsk/sydafrikanske Yoav, der med pladen ”Charmed And Strange” har sikret sig en plads på denne uges top 40-liste.

Se hele hitlisten hos hitlisten.nu


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA