Nyhed

Swedish House Mafia blev genforenet i nat

GAFFA.dk - Alt om musik

For første gang i fem år.

De svenske verdensstjerner overraskede alle, da de vendte tilbage til festivalen Ultra i Miami for en overraskelseskoncert på festivalens hovedscene. Natten til mandag gav den svenske housetrio sin første koncert i fem år, på samme festival, hvor de sagde farvel i 2013.

Siden 2013 har trioen holdt den kørende på hver sin front, duoen Axwell ^ Ingrosso spillede ifølge en pressemeddelelse også på festivalens hovedscene. Det var dog først senere, de blev genforenet med Steve Angello. 

– Det var på tide, fortæller trioen via en pressemeddelelse mandag morgen.

LÆS OGSÅ: Se emotionelle optrædener fra stjerner til "March For Our Lives"-demonstration

Festivalen Ultra Music Festival i Miami havde sit 20-års jubilæum i år og et program, som i tillæg til det overraskende comeback kunne byde på store navne som David Guetta, Steve Aoki, Hardwell og Tiësto.

Artiklen fortsætter under videoen.




Swedish House Mafia havde deres første periode fra 2008 til 2013 og arbejdede sig gennem disse år op til at blive et stort navn inden for housemusikken. I 2012 blev trioen noteret på en 12.plads på DJ Magazines årlige rangering af verdens 100 bedste dj's.

Efter splittelsen af Swedish House Mafia blev dokumentarfilmen “Leave The World Behind” udgivet. Den fulgte trioen på deres “One Last Tour”. 

ANNONCE