x

Nicki Minaj udskyder kommende album

Nicki Minaj udskyder kommende album

Det længe ventede album fra Nicki Minaj bliver endnu engang udskydt – dog kun med en uge. 

I maj annoncerede hiphoppens førstedame titel og udgivelsesdato på sit fjerde studiealbum. Queen ville være på gaden den 15. juni. Ugerne op til måtte den 35-årige rapper dog indse, at opfølgeren til det fire år gamle album The Pinkprint ikke ville kunne overholde deadlinen. Udgivelsen blev derfor udsat til den 10. august. Men nu har den caribiske rapper med det borgerlige navn Onika Tanya Maraj offentliggjort, at datoen for Queen bliver rykket til den 17. august i stedet. 

LÆS OGSÅ: Nicki Minaj annoncerer titel og dato på nyt album

Forsinkelsen skulle formentlig skyldes, at Minaj mangler tilladelse til at bruge et sample af Tracy Chapman. Rapperen har tidligere udtalt, hvor vigtigt det er for hende at skabe noget meningsfuldt, som ville inspirere og fange hendes publikum. 

Under et interview til Met Gala har Minaj udtalt følgende om albummets titel: "Jeg klæder mig som en dronning hver dag, hele dagen." Queen vil indeholde rapperens seneste singler "Chun-Li", "Baribie-Tingz" samt "Bed" featuring veninden Ariana Grande. 

LÆS OGSÅ: Her er syv kvindelige rappere, der rykker

Nicki Minaj starter sin turné med rapperen Future til september, hvor de rammer Royal Arena fredag den 1. marts 2019. Der er stadig ledige billetter. 

Minaj optrådte sidst i Danmark på Orange Scene i 2015, hvor hun fik fire stjerner og en masse rosende ord fra GAFFAs anmelder.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA