Nyhed

Henrik Hall tager på turné

Mørkemanden spiller rundt om i landet i april måned

I februar udsendte det tidligere Love Shop-medlem Henrik Hall sit andet soloalbum, der har fået titlen "Chok, Suk Og Koma", og som blev mødt med flotte anmeldelser og rosende ord.

Den altid velklædte sanger starter sin turné 3. april på Posten i Odense, hvorefter han drager til København, Rødovre og Århus i løbet af april måned.

Som altid medbringer Hall sine Himmelstormere, der til koncerter er blevet omtalt som Lagkagelysene til Halls kælenavn Mørkemanden.


I samlet flok stiller de op til fire koncerter, hvor man vil kunne høre materiale fra både det seneste album samt debuten "Solo".

Henrik Hall & Himmelstormerne kan opleves her:

3. april, Post 1 , Odense
11. april, Pumpehuset, København
12. april, Viften, Rødovre
13. april, VoxHall, Århus


ANNONCE