Nyhed

Katinka annoncerer releasekoncerter

GAFFA.dk – alt om musik

Katinka er for tiden aktuel med singlen "2000 meter i frit fald", og nu annoncerer gruppen to releasekoncerter i efteråret. 

De to koncerter i henholdsvis København og Aarhus markerer gruppens andet albumgivelse, som snart er på trapperne. I en længere periode har bandet haft en koncertpause, som dog er blevet brudt med en enkelt optræden på dette års HAVEN Festival, hvor bandet har fokuseret på færdiggørelsen af deres kommende album. 

"Vi taler om, at Vokseværk er vores første voksenværk. Paletten er blevet større, fordi blidhed og forelskelse har fået plads mellem aggressioner og kærestesorger. Men det er stadig sammenstødet af følelser, som er det spændende – deraf også titlen: At det værker, når man vokser. Der er altid noget, vi som mennesker er bange for. Ellers kan vi ikke leve," fortæller sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard om det kommende album i en pressemeddelse. 

LÆS OGSÅ: Katinka er ude med farverig musikvideo

Katinka blev dannet i 2012 og vandt i 2015 DRs KarriereKanonen, og udgav deres første studiealbum, Vi er ikke kønne nok til at danse, sidste år. Et album som høstede fem flotte stjerner fra GAFFAs anmelder. Da gruppen først på året spillede i Aalborg, uddelte GAFFA ligeledes fem glitrende stjerner til popsnedkerene. Anmelderen skrev blandt andet: "Generelt var Katinka nede på jorden og uformel under hele koncerten – og bestemt i øjenhøjde med publikum.(...) Hun har potentiale til at blive legendarisk i sin helt egen kategori". 


Udover forsangeren Katinka Bjerregaard består gruppen af guitarist og producer, Simon Ask Ladekarl, trommeslageren Tobias Pedersen og Marie Hageltorn Christiansen, som står for keys og korvokal.

LÆS OGSÅ: Katinka er både fandenivoldsk og fin

Billetsalget er netop skudt i gang. 

25. oktober: Hotel Cecil, København 
26. oktober: Atlas, Aarhus

ANNONCE