x

Endnu et Kanye West-album på vej?

Endnu et Kanye West-album på vej?

Den ustoppelige rapper har netop teaset, at et nyt album snart er på vej. 

Alt tyder på, at West endnu engang snart smider et nyt album på gaden. Et billede, som ligner et albumcover, er blevet slået op på rapperens sociale medier med billedteksten: "Yandhi 9.29.18". Albumcoveret ligner til forveksling coveret fra albummet Yeezus (2013), hvor mærkatet er blevet udskiftet med lilla i stedet for rødt. Dette har fået flere fans til at spekulere i, hvorvidt der er tale om opfølgeren til Yeezus, der udkom for fem år siden. 

Fans kan altså med stor sandsynlighed allerede høre albummet i slutningen af måneden – helt præcis den 29. september, hvis man skal tro billedteksten, som Kanye West har lagt op på de sociale medier. 

LÆS OGSÅ: Kanye West og Chance The Rapper afslører titel på fællesalbum

Den produktive rapper smed så sent som juni sit seneste studiealbum Ye på gaden. Herudover har han i løbet af sommeren også udgivet albummet Kids See Ghosts i fællesskab med Cudi samt produceret for blandt andet Pusha T og Nas. 

I 2004 udkom rapperen med sit debutalbum - sidenhen er det gået stærkt, og den imponerende samling består i dag af hele otte studiealbums samt en lang række fælles-albums. 

LÆS OGSÅ: Polariserende provokationer: Making Kanye great again…eller?

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Kanye West (@kanyewest) den


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA