Nyhed

P6 Beat elsker snart U2

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Lyt med, når P6 Beat dedikerer seks timer til et af verdens største rockbands, U2, lørdag den 29. september. 

I anledning af Bono og Co.'s to danske koncerter senere på måneden lancerer P6 Beat en ny omgang P6 Beat elsker, hvor de denne gang forelsker sig i det irske rockband i seks timer. 

Programmets vært vil være Anders Bøtter, der ledsages af Musiktjenesten-vært og U2-fan Jacob Ege Hinchely. 


LÆS OGSÅ: Bono mister stemmen under koncert – og må aflyse showet

Gennem de seks timer vil de to værter blandt andet bringe lytteren tilbage til den spæde start i 1980 med post-punk-debuten Boy og frem til deres seneste udspil Songs of Experience fra sidste år. 

”Jeg glæder mig sindssygt meget til at hylde et band, der i 90’erne kunne slippe af sted med at være et rockband med storhedsvanvid", siger vært Anders Bøtter om det kommende program. "Vi skal tale om en af verdens mest indflydelsesrige frontmænd, der ud over at spille for de største publikummer også har haft global politisk indflydelse. Vi skal selvfølgelig også dele historier, lytteranekdoter og høre alt fra de første demoer til de seneste udgivelser.”


LÆS OGSÅ: Se med, når U2 håner Jimmie Åkesson fra scenekanten

P6 Beat elsker U2's gang vil også dikteres af lytterne, der blandt andet udvælger en Top 10-liste over gruppens bedste numre. 

Gruppen slår vejen forbi Royal Arena den 29. og 30. september med deres eXPERIENCE + iNNOCENCE turné, hvor begge koncerter blev meldt udsolgt på ingen tid. Så var du en af dem, der desværre ikke nåede at få billetter, har du alligevel muligheden for at dedikere en hel eftermiddag til de garvede rockgiganter fra Dublin. 


Programmet kan høres på P6 Beat lørdag den 29. september fra 10-16 og lægges derefter ud som podcast.

LÆS OGSÅ: Reaktioner: DR-besparelser er ren symbolpolitik

ANNONCE