Nyhed

KISS annoncerer deres allersidste tour

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Har du endnu ikke set det ikoniske rockband live endnu? Så er det snart sidste chance! KISS har netop annonceret, at de begiver sig ud på deres allersidste koncerttour.

I går aftes annoncerede KISS på NBS' tv-program America's Got Talent, at de drager ud på deres sidste tour nogensinde. Datoerne for koncerterne er endnu ikke kommet frem, men vil i løbet af de næste par uger blive offentliggjort. Touren, som er navngivet "End Of The Road World Tour", vil løbe hen over flere år. Vi krydser fingre for, at de gæster Danmark. 

KISS fortæller selv om den kommende tour: "Alt, hvad vi har bygget op og besejret over de sidste fire årtier kunne aldrig være sket uden de millioner af mennesker verden over, som har fyldt klubber, arenaer og stadioner i løbet af disse år. Dette bliver den ultimative fest for dem, som har set os, og sidste chance for dem som ikke har. KISS-Army, vi siger farvel på vores sidste tour med vores største show hidtil, og vi vil gå ud på samme måde, som vi kom ind...kompromisløse og ustoppelige". 

LÆS OGSÅ: Wrestling forvandlet til rockmusik

Sidst KISS var i Danmark var sidste år i maj, hvor de spillede i Horsens. Koncerten fik en lunken anmeldelse fra GAFFA, som kvitterede med tre stjerner og følgende ord: "Selvom guitarist og primær forsanger Paul Stanley fra start forsikrede publikum om en sand hitparade, så nåede koncerten aldrig de højder, man turde håbe. Dertil var stemningen blandt den to tredjedele fyldte sal simpelthen for flad, og henholdsvis Kiss’ sceneshow og musik 20 og 40 år forældet."

Kiss udgav deres selvbetitlede debutalbum tilbage i 1974. Sidenhen er det blevet til et imponerende bagkatalog med hele 20 album. Gruppen har solgt mere end 100 millioner albums verden over og givet utallige af koncerter. 

LÆS OGSÅ: Kiss: Monster

Se herunder deres optræden fra i går aftes i America's Got Talent med "Detroit Rock City", hvor de annoncerede deres afslutningstour. 


ANNONCE