D-A-D spiller tre arena-shows og annoncerer nyt album

D-A-D spiller tre arena-shows og annoncerer nyt album

D-A-D er tilbage i studiet for at færdiggøre det album, som udsendes til foråret 2019. For at fejre det nye album spiller bandet tre arena shows i april, de eneste koncerter i Danmark i denne omgang.

Efter sommerens festivalkoncerter på både Grøn Koncert og Smukfest er D-A-D nu tilbage i studiet for at færdiggøre deres 15. studiealbum. Albummet forventes at komme ud i det tidlige forår, hvor det danske publikum kan opleve numrene live i Danmarks tre største byer. 

Bandet har vasket tavlen ren og vil til de tre koncerter præsentere et helt nyt sceneshow, skræddersyet til lejligheden. Samtidig med det energiske liveshow vil publikum altså således også blive præsenteret for spritnyt materiale. Det længeventede album er efterfølgeren til DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK, som udkom i 2011. 

LÆS OGSÅ: Benzin på bålet fra Binzer og band

Fredag d. 5. april: Ceres Arena, Aarhus
Lørdag d. 6. april: Odeon, Odense
Fredag d. 12. april: KB Hallen, København
 
Billetsalget starter onsdag d. 10. oktober kl. 10
 
 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA