Nyhed

Anderson .Paak annoncerer releasedato for nyt album

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Den amerikanske sanger og rapper Anderson .Paak er snart klar med et nyt album kaldet Oxnard. 

Rapperen, sangskriveren og trommeslageren med det borgerlige navn Brandon Anderson Paak er klar med et nyt udspil, som er annonceret til at være på gaden den 16. november. Som forløber på Oxnard har .Paak allerede udgivet numrene "Tints" i samarbejde med Kendrick Lamar, "Bubblin" og "'Till It's Over". Anderson .Paak har efter sigende været i tæt samarbejde med Dr. Dre. på det kommende album. 

Artiklen fortsætter under billedet



Den 32-årige musiker annoncerede kort og præcist Oxnard på sin Twitter-profil, hvor han samtidig også afslørede albummets grafiske materiale. 


LÆS OGSÅ: Dansk finger med i spillet på Black Panther-soundtrack

Det kommende album vil være efterløber for rapperens seneste albums Malibu og Yes Lawd!, der begge udkom i 2016 – det sidste med duoen NxWorries alias Anderson .Paak og produceren Knxwledge. Det bliver .Paaks tredje soloalbum udsendt under Anderson .Paak-navnet. I mellemtiden har Anderson .Paak haft adskillige samarbejder heriblandt med Kendrick Lamar og Busta Rhymes, hvilket resulterede i det Grammy-nominerede album Laila's Wisdom, som de skrev for den kvindelige rap-kollega Rapsody. 

Anderson .Paak gav et brag af en koncert på årets Roskilde Festival – en koncert, der scorede fuldt hus hos GAFFAs anmelder, der belønnede rapperen med seks ud af seks stjener og blandt andet skrev følgende: "Iført tophue, stribet T-shirt og et kæmpe smil, som ikke forlod ansigtet koncerten igennem, vekslede han fornemt mellem sine forskellige roller på scenen, så ingen følte sig forsømte i festlighederne". 


LÆS OGSÅ: PLAYLISTE: De bedste hiphoptracks lige nu!

Kan du heller ikke vente på albummet? Varm op med Anderson .Paaks seneste hit "Tints" featuring Kendrick Lamar: 


ANNONCE