Nyhed

Amy Winehouse bliver til hologram – turné i 2019

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Amy Winehouse gik bort i 2011, blot 27 år gammel. Nu kan hendes velkendte numre som "Rehab", "Back To Black" og "Valerie" opleves i et helt nyt format. 

En Amy Winehouse hologram-turné forventes at blive gennemført i 2019. Koncerterne vil bestå af et live-band sammen med vokaler fra orginale optagelser med Amy Winehouse. 

"Dette er en drøm for os," udtaler sangerindens far Mitch Winehouse til Reuters. "At se hende optræde igen er så specielt, at det er umuligt at sætte ord på det. Vores datters musik berørte millioner af mennesker, og dette betyder, at hendes arv fortsætter på en ny, innovativ og banebrydende måde." Ifølge Mitch Winehouse går overskuddet fra koncerterne til Amy Winehouse Foundation, der hjælper unge mennesker, som lider af alkohol- og narkotikamisbrug. 

LÆS OGSÅ: Amy Winehouse 2004 – Selvbevidst ung sangerinde

"Hun spillede efter sine egne regler og banede vejen for sin egen musikstil, og derfor ved vi, at hun er den perfekte person til sådan et projekt," udtaler Brian Becker, grundlægger og CEO for BASE Hologram. "Vi vil gøre vores bedste for at hylde og bevare hendes arv. Det er en hyldest," afslutter Becker. 

For at oprette hologrammet vil BASE ansætte en skuespillerinde for at efterligne Amy Winehouses scenebevægelser og færdiggøre hologrammet med computergenererede billeder, hvor teknologi vil gøre det muligt for hologrammet at bevæge sig på tværs af scenen.

Koncerterne vil bestå af en verdensturné hen over tre år. Der er endnu ikke blevet offentliggjort nogle koncertdatoer. 


ANNONCE