Nyhed

Smuk single og video fra Helgi Jonsson

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

"Min musik handler om at fange lyset"

Den islandske sanger, sangskriver og multinstrumentalist Helgi Jonsson er klar med en ny single, "Lofa Mér", og en tilhørende musikvideo. Se ovenfor den smukke video, som Jonsson selv har været med til at instruere.

Den atmosfæriske og vemodige ballade er præget af Jonssons karakteristiske lyse stemme, en smuk klavermelodi og banjo. "Lofa Mér" betyder "lov mig" på islandsk, men derudover er teksten på engelsk og handler om tillid.


Om sangen udtaler Jonsson: – Min musik handler om at fange lyset, ligesom maleri i høj grad gør det for maleren. Fra det mørkeste mørke til de lyseste højdepunkter og alt derimellem, da disse kontraser også afspejler de menneskelige følelser. "Lofa Mér" beskæftiger sig med disse gennem en abstrakt historie om umulige forhold og den tillid, du giver, når du går ind i et sådant forhold.

"Lofá Mer" er første single fra Jonssons kommende fjerde soloalbum, hans første album i syv år, om end han ikke har ligget på den lade side i den mellemliggende tid og blandt andet har arbejdet med opera, teatermusik og udgivet ep'en Vængjatak i 2016. Han har desuden indspillet og turneret med sin hustru Tina Dickow, der i øvrigt har klippet den nye video.

LÆS OGSÅ: Vemodig og vederkvægende vellyd


 

ANNONCE