Nyhed

Disturbed invaderer Danmark

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Disturbed er snart klar med et nyt album, og i denne forbindelse gør hardrock-giganterne deres indtog i København til næste år. 

Rock-kvartettens længe ventede syvende studiealbum kaldet Evolution kommer på gaden i morgen, den 19. oktober, og fans har derfor god tid til at høre det nye udspil igennem, før hardrock-veteranerne besøger København fredag den 3. maj, hvor K.B. Hallen bliver fyldt med headbanging, luftguitar og heavy-håndtegn. 

LÆS OGSÅ: Copenhell 2019: De første navne er klar


Som anfører for det kommende album har Grammy-vindende Disturbed udgivet singlen "Are You Ready", der lægger op til et hæsblæsende syvende album. 

Evolution vil følge op på firkløverets platinvindende album Immortalized fra 2015, som GAFFA i sin tid kvitterede for med fire stjerner, hvor anmelderen blandt andet skrev: "Bundniveauet er højt, og Immortalized vinder ved at placere sine indsatser sikkert på solide sange". 

Billetsalget starter fredag den 26. oktober klokken 10. 


LÆS OGSÅ: Metalfans "reddet" af politiet efter forveksling med selvmordskult

Hør hardrock-mastodonternes seneste single "Are You Ready" her: 


ANNONCE