x

Rammstein til Danmark

Rammstein til Danmark

En europæisk stadionturné fører Rammstein til Telia Parken i København den 19. juni 2019

De mange europæiske Rammstein-fans går et godt år i møde. For ikke mindst er der et nyt album på vej fra de tyske metalhelte - også en kæmpe europæisk stadionturné lurer lige rundt om hjørnet. Og glædeligt for de mange danske fans slår det populære band vejen forbi København på touren.

Da bandet i semptember løftede sløret for det nye album, spredte nyheden sig som en steppebrand. Og gad vide om billetterne ikke også bliver revet væk, når billetsalget går i luften? Rammstein er notorisk kendt for deres dramatiske sceneudsmykninger og velsmurte liveshows. Der er derfor garanti for en koncertoplevelse af de helt ekstraordinære, når rebellerne indtager Europas største stadions.

LÆS OGSÅ: Rammstein er snart klar med nyt album

Guitarist Paul Landers har afsløret, at Rammsteins syvende studiealbum kommer ud til foråret. Det er snart ti år siden, at de seks tyske rockere fra Rammstein sidst var albumaktuelle. I 2009 berigede de musikverdenen med Liebe ist für alle da, og nu tyder det på, at foråret 2019 bliver begavet med det længe ventede syvende udspil fra metal-ikonerne.

Billetsalget starter den 8. november klokken 10:00


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA