GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
"Han er et usselt menneske ved at gøre det"
Sådan lyder kritikken fra en mor til et af ofrene ved den Ariana Grande-koncert i Manchester, hvor 22 fans på grusom vis blev slået ihjel i et selvmordsangreb. Det skriver NME.
Udtalelsen kommer som reaktion på Eminems nye video sangen "Kick Off", hvor han freestyler – blandt andet om hændelsen i Manchester. Som Marshall Mathers siger i indledningen til den aggressive rap-video:
"Jeg har altid set på battle-rap som en konkurrence eller krig, og hovedmålet er at fuldstændig fuckin' udslette din modstander ved at sige hvad som helst, uanset hvad fanden du kan for at få en reaktion fra publikum. Intet er forbudt".
Artiklen forsætter efter videoen.
LÆS OGSÅ: Eminem til kritiske anmeldere: Tak for støtten, røvhuller
I sangens første vers laver Eminem en reference til selvmordsbomberen, som ikke falder i god jord hos en af ofrenes mødre. Teksten lyder: "Like an Islamic regime, a jihadist extreme radical / Suicide bomber that’s seeing / Ariana Grande sing her last song of the evening / And as the audience from the damn concert is leaving / Detonates the device strapped to his abdominal region / I’m not gonna finish that for obvious reasons".
Moren er Charlotte Hodgson, som mener, at teksten er respektløs for ofrene – heriblandt hendes egen 15-årige datter, der døde i angrebet. Hun har blandt andet udtalt til Manchester Evening News: "Hvorfor vil nogen nogen sammenligne sig selv med en jihadist eller selvmordsbomber? Jeg tror, han har brug for hjælp, hvis han ser sig selv sådan".
Hun udtalte også: "Hvorfor vil nogen lytte til det som underholdning? Ariana lavede en meget respektfuld sang til minde om dem, der var der, og det var en fantastisk gestus, siden hun også var involveret. Men hvorfor vil folk tjene penge på sådan en forfærdelig begivenhed på den måde?"
LÆS OGSÅ: Se hele Ariana Grandes stjernespækkede mindekoncert i Manchester
Det er langt fra første gang, at Eminem kritiseres i forbindelse med sine seneste sange, blandt andet på albummet Kamikaze, hvor han disser til højre og venstre. Han måtte dog undskylde for sine homofobiske kommentarer til den amerikanske rapper Tyler, The Creator på nummeret "Fall", efter stor kritik – blandt andet fra Bon Iver-frontmanden Justin Vernon, der selv synger med på nummeret.