x

Ikonet nedsmeltede – begyndte at kaste flasker og glas

 Ikonet nedsmeltede – begyndte at kaste flasker og glas

Gårsdagens koncert med Peter Murphy endte i skræk og rædsel for det svenske publikum

I går fik Stockholm-spillestedet Nalen fint besøg. Goth-ikonet Peter Murphy fra Bauhaus var dog ikke helt tilfreds med aftenen, hvilket resulterede i kaos og flasker i retning af publikum.

For det første begyndte koncerten ganske lang tid efter den fastsatte tid, og fra begyndelsen var der noget galt med lyden. Hans stemme var ikke helt okay, den var meget skrigende i stedet for sang, siger GAFFAs skribent Janne Hallman, som var til stede under koncerten. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Efter nogle sange begyndte Peter Murphy at klage højtlydt over publikums dårlige lytteevne, og at lyset var forkert.

– Jeg tror, han også var ret fuld. Midt i en sang gik han af, og bandet stirrede bare på ham og så meget forvirrede ud, indtil de stoppede med at spille.

Artiklen fortsætter under videoen.

Murphy kom dog tilbage igen efter et par minutter i en ny dragt og virkede okay ... til at starte med. Men så brød helvede løs.

I sang nummer otte, Stigmata Martyr, begyndte han at kaste glas og flasker mod mixerbordet. Fire-fem stykker, hvoraf nogle flasker røg lige ind i baren. Livsfarligt. Et par sange senere kastede han yderligere et andet glas, som ramte midten af mixerbordet. Alle lamper i bordet lyste rødt, så aftenen var slut, siger Janne Hallman.

Lidt senere blev han ført ud af nogle vagter på Nalen. 

– Uklart hvorfor. Men han syntes at være ret fuld, konkluderer Janne Hallman.

Ifølge Nalens pressemedarbejder, Jennie Monie, valgte Peter Murphys egen tekniker at afbryde koncerten, da mixerbordet blev ødelagt.

Kunstneren viste en adfærd mod publikum og medarbejdere, som ikke er okay, og som vi ser meget alvorligt på, siger hun til GAFFA og fortsætter: – I øjeblikket forsøger vi at finde ud af, hvad der er sket, som du sikkert forstår, og jeg kan ikke sige mere i øjeblikket.

LÆS OGSÅ: Peter Murphy dømt for flugtbilisme og narkobesiddelse

Peter Murphy er i øjeblikket på jubilæumsturné med Bauhaus-sange. Det er 40 år siden, gruppen blev dannet. Ud over Peter Murphy indeholder årets turné også originalmedlemmet og bassisten David J.
 
Billedet ovenfor er fra showet på Vega i København, der forløb uden spetakler aftenen før.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA