x

James Blunt: – Keith Flint lykønskede mig, mens Gallagher og Weller nedgjorde mig

James Blunt: – Keith Flint lykønskede mig, mens Gallagher og Weller nedgjorde mig

Blunt mindes den rørende første og eneste gang, han mødte Keith Flint ved en prisuddeling

The Prodigy-sangeren Keith Flint begik selvmord denne weekend. Han blev fundet død i sit hjem i mandags, og siden har adskillige musikere hyldet ham på sociale medier og delt historier og minder om den karismatiske frontmand. En artikel fra NME bevidner, at den engelske popsanger James Blunt nu også har delt en historie på Twitter om Flint, der viser hans storsind.

Livslinien – telefon 70 201 201. Livslinien er en anonym telefonrådgivning samt netrådgivning for bl.a. mennesker med selvmordstanker, pårørende og efterladte. De har åbent hver dag fra kl. 11.00-3.00.

”Ved Q Awards for flere år siden, mens Noel Gallagher sagde, at han ville forlade Ibiza, fordi jeg var flyttet derhed, og Damon Albarn nægtede at være på samme billede som mig, og Paul Weller sagde, at han hellere ville spise sit eget lort end arbejde med mig, kom Keith Flint over til mig, gav mig et knus og sagde, at han var henrykt over min succes”:

Blunt fortsætter med at fortælle, at selvom de to kun mødtes én gang, så fæller han en tåre ved tanken om Flints død: ”I vores branche gives der ikke priser for at være rar, men hvis der gjorde, så ville den Grammy være din”:

Keith Flint var sanger og danser i electronica-bandet The Prodigy fra 1990 og frem til sin død i 2019. Han blev 49 år.

LÆS OGSÅ: Musikere mindes Keith Flint: "Han var så indbydende, sød og passioneret"

LÆS OGSÅ: The Prodigy-bagmand: Keith Flint tog sit eget liv


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA