Nyhed

Her er de mest streamede kvindelige kunstnere

GAFFA – alt om musik

I anledning af kvindernes internationale kampdag har Spotify analyseret sine tal og fundet de største kvindelige navne på musik- og podcastfronten

Streamingtjenesten Spotify markerer kvindernes internationale kampdag ved at offentliggøre de mest afspillede kvindelige navne i Danmark og på verdensplan.

Ariana Grande, der tidligere på året udgav albummet Thank U, Next er den ultimative dronning ifølge både danske og internationale Spotify-brugere med ikke mindre end 56 millioner månedlige lyttere. Den danske top-10’s andenplads er besat af den Grammy-vindende Lady Gaga, der bjergtog Oscars 2019 med sin udgave af hittet ”Shallow”. Dernæst kommer det 17-årige fænomen Billie Eilish, der står bag hitsinglen ”Bury a Friend”. Medina er den mest streamede danske kvindelige artist.


LÆS OGSÅ: GRAMMY: Al den snak om lighed gav pote – kvinderne sejrer

I takt med at den globale interesse for podcasts stiger, det samme gør podcasts med kvindelige værter. Det er særligt ”true crime”-genren, der har gjort sig populær hos de danske lyttere, og mere specifikt er det Mørkeland, der tager prisen som det mest streamede danske podcast med kvindelige værter. My Favorite Murder udgør det mest internationalt populære podcast med kvindelige værter.

Top-10 over mest streamede kvindelige artister i Danmark:


1. Ariana Grande
2. Lady Gaga
3. Billie Eilish
4. Halsey
5. Rihanna
6. Dua Lipa
7. Ava Max
8. Miley Cyrus
9. Medina
10. Zara Larsson

De frem mest populære podcasts i Danmark med kvindelige værter (baseret på samlede antal streamede timer):

1. Mørkeland
2. Fries Before Guys
3. Sitter – med Signe Lindkvist og Iben Hjejle
4. Perfekt Uperfekt
5. Den Daglige Dosis


For et overblik over nogle af de største og mest populære kvindelige stemmer på Spotify kan man tjekke Amplify: Women. Dataen dækker 1. januar - 1. marts 2019.

Ariana Grande vandt Årets Internationale Solist og Årets Internationale Hit (”Thank U, Next”) ved årets GAFFA-pris.

LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen – Og vinderne er...


ANNONCE