Nyhed

Liam Gallagher annoncerer nyt soloalbum

GAFFA – alt om musik

Nyt album lige om hjørnet

Liam Gallagher har nu offentliggjort udgivelsesdato sit andet soloalbum. Why Me? Why Not, som titlen er på albummet, udkommer 20. september og følger op på debutalbummet As You Were fra 2017.

Gallagher har tidligere ifølge NME udtalt, at han har "arbejdet med en hær af sangskrivere" i Los Angeles, og at "sangene vil ændre dit liv", ligesom han har tweetet, at hans 17-årige søn Gene spiller bongotrommer på pladen.


Liam Gallagher var sanger i Oasis i årene 1991-2009 og udgav to album i front for bandet Beady Eye med flere forhenværende Oasis-medlemmer i henholdsvis 2011 og 2013, men så gik gruppen i opløsning, og Liam gik solo.

LÆS OGSÅ: Lyden af Liam, præcis som han er

Den rapkæftede sanger kan opleves i den nye dokumentarfilm As It Was og på årets Smukfest, mens hans bror, den tidligere Oasis-guitarist Noel Gallagher, spiller med sit band Noel Gallagher's High Flying Birds på Roskilde Festival.


Varm op med videoen til førstesinglen "Shockwave":

ANNONCE