Nyhed

Lewis Capaldi aflyser Smukfest-koncert

GAFFA – alt om musik

Kommer i stedet i 2020

Den succesfulde skotske sanger og sangskriver Lewis Capaldi aflyser sin koncert på årets Smukfest grundet kalender-problemer, oplyser Smukfest. Til gengæld lover Capaldi at optræde på festivalen i 2020.

Rasmus Walter erstatter Capaldi på dette års festival.


Lewis Capaldi kan stadig opleves i Forum Black Box i København 10. november, og der er fortsat billetter.

På Smukfests Facebook-side siger Capaldi: "Jeg er knust over ikke at kunne optræde på Smukfest i år på grund af kalenderproblemer uden for min kontrol, jeg er virkelig knust. Jeg har talt med dem og er glad for at kunne sige, at de har inviteret mig tilbage næste år. Så undskyld til alle, der havde glædet sig til at se mig. Jeg glæder mig til at komme til Danmark senere i år og så igen til Smukfest næste år."

Lewis Capaldi optrådte tidligere i år til GAFFA-Prisen og på Heartland Festival, og på sidstnævnte fik han en ganske positiv GAFFA-anmeldelse.


LÆS OGSÅ: Stor stemme med befriende selvironi

Se Lewis Capaldi til GAFFA-Prisen 2019:


 

ANNONCE