Nyhed

Se prisbelønnede The KutiMangoes video til singleforløber

GAFFA - alt om musik

Afrotropism fra prisbelønnede The KutiMangoes er på gaden den 13. september. Se musikvideoen til albummets første single "Money Is the Curse".

Danske The KutiMangoes har siden deres dannelse i 2012 betaget og imponeret både den danske og internationale jazzscene med deres fusion af afrikansk-inspirerede afrobeats manifesteret i mere konventionelle, vestlige jazz-toner. Nu annoncerer bandet deres tredje albumudspil, Afrotropism, som udkommer den 13. september via Tramp Records.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: The KutiMangoes: Afro-fire


Foruden udgivelsen af albummets første single "Money Is the Curse", som har premiere i dag, drager The KutiMangoes ydermere på en større turné i ind- og udland.  

I form af bandets 150 koncertoptrædener verdenen over og to Grammy-priser under bæltet, kan den afro-inspirerede sekstet næppe siges at være just hvem som helst. Begge deres hidtidige albumudspil - debuten Afro-fire og opfølgeren Made in Africa -  er blevet mødt med flotte fem ud af seks stjerner af vores anmelder, hvor sidstnævnte plade "fik vist, hvad dansk jazztradition kan, når der lukkes op for det helt store Afrika-eventyr". 

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Bedre end den fænomenale debut


Turnéen bliver skudt i gang den 5. september i Berlin, og zigzagger efterfølgende mellem en række af danske og tyske spillesteder. De danske koncerter finder sted som følger:

18/9: Frederikshavn, Det Musiske Hus, Maskinhallen

19/9: Aalborg, Huset i Hasserisgade


20/9: Aarhus, Atlas

21/9: København, Alice

26/9: Roskilde, Gimle


11/10: Køge, Bygningen - billetter hertil kan erhverves via følgende link.

Det fulde tourprogram kan desuden findes her.

ANNONCE