Nyhed

moi Caprice annoncerer dansk turné

GAFFA.dk – alt om musik

Det danske indiepopband moi Caprice kan snart opleves live til syv koncerter, når de udgiver deres femte album til foråret. Tourdatoer er offentliggjort. 

Gendannede Moi Caprice har fire album bag sig fra og med debuten Once Upon A Time in the North i 2003. Med den første single "Maureen" fra deres kommende femte album – deres første siden 2008 – virker det til, at kvintetten går full circle på deres bagkatalog, da de på singlen hylder karakteren Maureen fra spaghetti-westernfilmen Once Upon a Time in the West. 

"Maureen", moi Caprices nyeste single "Teenagers" og resten af det kommende album samt højdepunkter fra bagkataloget kan man glæde sig til at opleve live, når de til foråret tager på Danmarksturné. Gruppen er kendt for deres let sørgmodige indiepop og sange som "To The Lighthouse", "My Girl You Blush" og "The Art of Kissing Properly". 


Billetter til koncerterne kan købes via moi Caprices Facebook lige her

Den 12. marts
Richter, Gladsaxe

Den 13. marts
Posten, Odense


Den 14. marts
Aabenraa, Nygadehuset

Den 19. marts
VoxHall, Aarhus

Den 20. marts
Spillestedet Harders, Svendborg


Den 21. marts
Fermaten, Herning

Den 2. april
Skråen, Aalborg

Den 3. april
MantziusLive, Birkerød


Den 4. april
Vega, København

ANNONCE