x

Johnny Depp står i spidsen for musical om Michael Jacksons handske

Johnny Depp står i spidsen for musical om Michael Jacksons handske

Mandagens mærkeligste nyhed er landet. Vi gentager: Johnny Depp er en af mændene bag en forestående musicalproduktion centreret omkring Michael Jackson, fortalt fra hans ikonske handskes perspektiv.

På trods af, at det er ti år siden, at Kongen af Pop forlod os, er han den dag i dag om muligt endnu mere på tale end nogensinde før. De seneste år har diverse medie- og kunstformer som stået i kø for at få lov til at skitsere deres besyv i forhold til Michaels Jacksons person og liv, og nu har den hidtil nok mest bizarre af slagsen meldt sig på banen.

Bag den snørklede og lange titel For the Love of a Glove: An Unauthorized Musical Fable About the Life of Michael Jackson, as told by his Glove, gemmer sig en kommende musicalproduktion, hvor selveste Kaptajn Jack Sparrow aka. Johnny Depp er med ombord som producer via sit produktionsfirma Infinitum Nihil. Sceneshowet debuterer i Los Angeles den 25. januar i det nye år, hvor billetterne for længst er revet væk. 

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Ensidig, men uafrystelig maraton-fortælling om Michael Jacksons angivelige sexovergreb

Musicalen er scenewriter Julien Nitzbergs brainchild, en mand, der egentlig oprindeligt blev adspurgt, om han kunne skrive en "normal" film baseret på Michael Jackson. "Et stort tv-netværk ville have mig til at udforme en film om hans liv, men så dukkede spørgsmålet op, om hvordan man lige agerer i forhold til beskyldningerne om de seksuelle overgreb på børn. Så sagde jeg: "Hvordan lyder det her?; alt, MJ er blevet beskyldt for gennem tiden er faktisk på grund af hans handske, som i virkeligheden er en alien, som lever af  jomfru-drenges blod". De skreg af grin og spurgte, om jeg ikke kunne holde mig til det lidt mere konventionelle", fortæller Nitzberg til Page Six.

Siden blev filmprojektet skrottet, og den skøre idé bliver altså realiseret som en musical, hvor også dukkeversioner af Jacksons elskede chimpanse Bubbles, Corey Feldman og Donny Osmond er på rollelisten. 

Musicalen følger naturligvs i fodsporene på den meget omtalte dokumentar Leaving Neverland, men kommer også i kølvandet på annonceringerne af en Jackson-relateret broadway-musical og en officiel biopic fra Graham King, produceren bag Queen-filmen Bohemian Rhapsody.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA