x

Her er de 40 mest solgte vinylplader i Danmark i 2019

Her er de 40 mest solgte vinylplader i Danmark i 2019

Kim Larsen topper listen, der kun har to kvinder i top 20

Den officielle danske hitliste-side Hitlisten.nu har nu bragt en opgørelse over de 40 mest solgte vinylalbum i Danmark i 2019. Listen toppes, måske ikke helt overraskende, af Kim Larsen og hans posthumt udsendte Sange fra første sal, der udkom i marts 2019, lidt mere end et halvt år efter nationalskjaldens død 30. september 2018. Albummet består af demoer indspillet med Larsen, hans søn Hjalmer og hans manager og Kjukken-rytmeguitarist Jørn Jeppesen i Larsens lejlighed på første sal i det indre Odense kort før hans død.

Nummer to på listen er The Beatles og 50 års jubilæumsudgaven af klassikeren Abbey Road, mens nummer tre er Nick Cave and the Bad Seeds' meget roste Ghosteen fra oktober 2019.

Endnu et posthumt album er kommet ind i top 10, nemlig Leonard Cohens Thanks for the Dance, der ligger på en sjetteplads. Albummet består af skitser fra Cohen indspillet op til dennes død i 2016, efterbearbejdet af hans søn Adam Cohen og en række gæstemusikere.

LÆS OGSÅ: En af Danmarks førende vinylpladehandlere er død

Vi skal ned til en niendeplads for at finde den første kvinde, Billie Eilish og When We All Fall Asleep, Where Do We Go?. I hele top 20 er der kun to kvinder, om end begge ligger i top 10, hvor den næsthøjeste er Lana Del Rey og Norman Fucking Rockwell, der holder tiendepladsen. Hvis vi går længere ned, finder vi Billie Eilish igen, denne gang med sin debut-ep, Don't Smile at Me fra 2017, der ligger nummer 27.

Mere kvindeligt islæt finder med Fleetwood Mac, hvis klassiker Rumours fra 1977 – hvor to af de tre sangere og sangskrivere er kvinder – ligger nummer 22, og endelig ligger Lady Gaga nummer 37 med soundtracket til A Star is Born, hvor hun deler vokal med Bradley Cooper. Der er i øvrigt en del kvindelige gæstevokalister på The Nationals album I Am Easy to Find, som vi finder på plads nummer 35.

LÆS OGSÅ: Her er de 20 mest solgte vinylplader i Danmark i 2018

De 40 mest solgte vinylalbum i Danmark i det forgangne år er som følger – med albummets udgivelsesår i parentes, da der er flere genudgivelser og plader fra 2018 på listen:

1. Kim Larsen: Sange fra første sal (2019)

2. The Beatles: Abbey Road (1969/2019)

3. Nick Cave and the Bad Seeds: Ghosteen (2019)

4. The Minds of 99: Solkongen (2018)

5. Claus Hempler: Kuffert fuld af mursten (2019)

6. Leonard Cohen: Thanks for the Dance (2019)

7. Folkeklubben: Sort tulipan (2018)

8. Nephew: USADSB (2004)

9. Billie Eilish: When We All Fall Asleep, Where Do We Do? (2019)

10. Lana Del Rey: Norman Fucking Rockwell (2019)

11. D-A-D: A Prayer for Loud (2019)

12. Hans Philip: Forevigt (2019)

13. Nik & Jay: Længe leve drømmene (2019)

14. Bremer/McCoy: Utopia (2019)

15. Rammstein: Rammstein (2019)

16. Baest: Venenum (2019)

17. Søren Huss: Sort og hvid til evig tid (2019)

18. Lukas Graham: 3 (The Purple Album) (2018)

19. Love Shop: Brænder boksen med smukke ting (2019)

20. Klumben & Raske Penge: Livet (2019)

21. Bruce Springsteen: Western Stars (2019)

22. Fleetwood Mac: Rumours (1977)

23. Queen: Bohemian Rhapsody (Soundtrack) (2018)

24. Queen: Greatest Hits (1981)

25. Tyler, the Creator: Igor (2019)

26. Pink Floyd: Dark Side of the Moon (1973)

27. Billie Eilish: Don't Smile at Me (2017)

28. Uffe Lorenzen: Triprapport (2019)

29. Marvelous Mosell: International Breakthrough (2019)

30. Thom Yorke: Anima (2019)

31. Nirvana: Nevermind (1991)

32. Gasolin': The Gas Box (2016, materiale udgivet 1970-1978)

33. Bon Iver: i, i (2019)

34. Dan Turèll & Halfdan E: Telefon til afdøde (2019)

35. The National: I Am Easy to Find (2019)

36. Volbeat: Rewind, Replay, Rebound (2019)

37. Lady Gaga & Bradley Cooper: A Star is Born (Soundtrack) (2018)

38. Peter Sommer: Elskede at drømme, drømmer om at elske (2018)

39. Barselona: Hjertebørn (2019)

40. Carl Emil Petersen: Amager Forbrænding (2019)

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA