GAFFA.dk – alt om musik
Den ene er glad, den anden er trist
Svenske Tove Lo har netop udgivet to nye sange, "Bikini Porn" og "Passion and Pain Taste the Same When I’m Weak". Hør sangene nedenfor.
De to numre er begge skrevet og produceret i samarbejde med amerikanske Finneas, der dels er soloartist, men især er kendt for at være Billie Eilishs storebror og faste sangskrivningspartner og producer – og dermed må siges at have en god andel i hendes enorme succes.
LÆS OGSÅ: Hun synger titelsangen til den kommende Bond-film
"Bikini Porn" er et dansabelt nummer med sommerlige linjer som "I'm all bikini porn / Layin' out in the sun" og en opfordring til at slappe af og feste ved poolen.
"Passion and Pain Taste the Same When I’m Weak" er en anderledes eftertænksom ballade med smertefulde linjer som "You're gonna get what you're givin' to me / Watch me break down and then use it against me".
De to sange udkommer kort før Tove Los amerikanske turné, som begynder i Nashville 3. februar og slutter i Los Angeles 28. februar.
Herhjemme kan Tove Lo opleves på årets Smukfest.
LÆS OGSÅ: Smukfest præsenterer fire nye, store navne
Tove Lo seneste og fjerde album er Sunshine Kitty, der udkom i september, og som GAFFAs anmelder var begejstret for.
LÆS OGSÅ: Velkommen til popmusikkens dystre side
Hør "Bikini Porn" og "Passion and Pain Taste the Same When I’m Weak":