GAFFA.dk – alt om musik
Det er en grå, tirsdag eftermiddag, og jeg har netop givet den spirende rapper Rikke Prelle et kald.
Musikken er skabt omkring en blakket historie, og looket – kort hår og tatoveringer – kan gøre det vanskeligt at fastslå, om personen på pressebillederne indtificerer sig som mand eller kvinde. Det er egentlig også fuldstændig irrelevant.
Den 24-årige aarhusianer er nu bosat i København, og vores samtale starter omkring, hvordan det er at være kvindelig rapper i et ellers meget mandsdomineret hiphop-miljø.
– Det har taget noget tid at opnå en form for respekt, men jeg har aldrig rigtig mærket noget til det som sådan. Altså. Jeg står ved, at jeg er en kvinde. Jeg har nok bare lidt mere attitude end de fleste. Jeg har aldrig fået hate for at se ud, som jeg gør eller for at opføre mig, som jeg gør. Jeg står ved, hvem jeg er, siger Prelle.
LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Hvem skal slå hul i musikbranchens glasloft?
Rikke Prelles sange forholder sig til fortidens minder og problemer.
– Den musik, jeg laver er ting, jeg er gået igennem. Det er helt ind til knoglerne. Det er en smerte, der virkelig er blevet mærket. Og det er kun, når jeg har været helt nede, at jeg har kunne lave musik.
Rikkes personlige historie er, som i mange artisters tilfælde, afgørende for hendes musik og stil. Det er der ingen, der skal lave om på. Heller ikke et stort pladeselskab. I 2018 blev hun tilbudt en pladekontrakt af Universal Music, men ifølge rapperen ville de gøre hende til et produkt, og det var hun bestemt ikke interesseret i.
– De ville gerne have, jeg skulle være et produkt. Det her produkt ”Prelle”. Det var den nye lyd, og jeg skulle følge bølgen og sådan noget... Jeg var i studiet og prøvede det, men jeg kunne bare mærke, at det slet ikke var det samme. Jeg følte bare, at jeg havde mistet mig selv efter sådan et langt forløb hos dem.
LÆS OGSÅ: Bandcamp giver afkald på deres indtægter
Efter flere studiesessions, demoer og tovtrækkeri løb pladekontrakten ud i sandet. Men ifølge Prelle skal musik være ægte. Man skal have følt det, man synger om, og glæden ved sangene skal være oprigtig. Den glæde finder hun derimod, når hun laver musik hjemme med sine to venner.
De forstår hinanden, siger hun og understreger, at de er også en del af Prelle-projektet. Dem vil hun ikke efterlade for en pladekontrakt, og hvis det er det, kontrakten kræver, så er det ikke succes. Jeg spørger derfor, hvad succes så er for hende.
– Det er bare et eller andet, der gør mig lykkelig, når jeg ikke skal slikke andre i røven, haha! Der er sket så mange ting i mit liv, og jeg er kommet frem til, at hvis jeg sætter mig noget for en dag, og jeg kan mærke, at det er rigtigt, så vil jeg gøre mit for at nå det.
Hvis jeg en dag rigtig sætter mig noget for, så tror jeg sgu, det er en succes i sig selv.
Men vil du eksempelvis blive skuffet, hvis du ender i et andet erhverv end musikbranchen i fremtiden?
– Næ. Altså, jeg vil altid lave musik, men jeg håber da også, jeg kan få succes med noget andet. Musikken vil altid være der, uanset hvad. Det er der ingen, der kan tage fra mig, tilføjer Prelle.
Rikke Prelle er lige nu aktuel i dokumentarfilmen Prelle – Lytter til mig selv. Den kan streames på CPH:DOXs hjemmeside hele festivalsperioden, den 18.–23. marts.
Gå i øvrigt ind og støt CPH:DOX, der har kæmpet for at stable et digitalt program på plads på rekordtid.
