x

KARANTÆNE-TV: Bruce Springsteen deler legendarisk koncertfilm online

KARANTÆNE-TV: Bruce Springsteen deler legendarisk koncertfilm online

London Calling: Live In Hyde Park kan nu streames online for første gang.

The Boss har netop gjort hjemmeunderholdningen lidt sjovere i en fælles isolationsperiode ved at udgive – for første gang – sin 2009-koncertfilm London Calling: Live In Hyde på flere online streamingtjenester.

“Tag fysisk afstand fra hinanden og stream London Calling: Live In Hyde Park fra dit hjems trygge rammer. Nu for første på YouTube og Apple Music i sin helhed!” skrev den 70-årige rock-'n'-roller i går på sin Twitter, “Bruce & The E Street Bands 2009-koncert er simpelthen et festfyrværkeri”

LÆS OGSÅ: KARANTÆNE-TV: Se fantastiske koncerter i fuldlængde

Sætlisten spender over hele 27 numre, heriblandt: ”Born to Run”, ”Dancing in the Dark”, ”Badlands” og et cover af The Clashs ”London Calling”. Og med en spilletid på knap tre timer er helaftensunderholdningen også reddet.

Se koncerten her

Det er dog langtfra en af Springsteens længste maraton-koncerter: I Helsinki i 2012 leverede han sit hidtil længste show på hele fire timer og seks minutter! Dét er værdi for pengene, men det er også længe at skulle holde sig.

Du kan desuden se flere koncerter fra hjemmekanten på blandt andet coronakoncert.dk og stageit.com. Du kan også få et overblik over de kommende ugers virtuelle koncerter her: VIRTUEL KONCERTGUIDE: Få overblik over de mange online-begivenheder

Bruce Springsteen & The E Street Band - "Born to Run live (Live In Hyde Park)":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA