Nyhed

The Minds of 99 udgiver funky sang med skæv, animeret musikvideo

GAFFA.dk – alt om musik

Godt med syre og hallucinationer: Minecraft er vendt på hovedet i musikvideoen til ”Big City, Bright Lights”. Se den herover.

The Minds of 99 har i dag udgivet deres tredje single, siden de launchede hjemmesiden Infinity Action den 10. oktober i 2019. Rockbandet har dog været i tvivl, om hvorvidt de ville udgive en sang under corona-krisen:

– I hele sidste uge var der heftig diskussion om, om det var det rigtige tidspunkt, så vi udgav ikke sangen sidste fredag. Men nu er vi begyndt at kede os så meget, at der måtte ske noget. Vi render jo bare rundt derhjemme som alle andre og har brug for at komme ud med noget energi, så det føles godt nu, fortæller The Minds of 99.


LÆS OGSÅ: The Minds of 99 klar med ny single – på engelsk

Bandet spillede Big City, Bright Lights” på deres arena-turné, og teksten udkom i bandets bog fra november sidste år, men nu er sangen altså udkommet i sin indspillede form.

– Det er fedt at kunne give alle de fans, der har spurgt, det de bad om. Vi håber, de synes den er okay, slutter de fem danskere.


The Minds of 99 spiller deres eneste koncert i 2020 i Parken den 12. september og er blot det andet danske band i Danmarks historie, der spiller i et fuldt skaleret Parken – 48.000 billetter. Den første gruppe, der gjorde det, var Volbeat i 2017.

Du kan købe billetter til koncerten lige her.

 


 



ANNONCE