Nyhed

James Taylor udgiver cover-album

Den hæderkronede sangskriver fortolker klassikere

Det er kun få måneder siden, den respekterede amerikanske sangskriver - der grundlagde karrieren i forbindelse med 70'ernes singer/songwriter-bølge side om side med folk som Dan Fogelberg og Carly Simon - besøgte København og gav en ifølge GAFFAs anmelder aldeles fremragende koncert.

"..to en halv times opvisning i tidløs sangskrivning og ditto udførsel. Charmerende, underholdende, musikalsk pirrende og ikke mindst mere end almindeligt rørende", var konklusionen.

På et nyt album, som udkommer den 30. september bliver det netop udførslen, det kommer til at handle om, idet den guldrandede sangskriver har valgt at udgive en samling fortolkninger af andres sange, passende betitlet "Covers".


Vægten er lagt på materiale fra 1950'erne. Pladen vil således blandt andet inkludere coverversioner af Eddie Cochrans "Summertime Blues", Leiber-Stollers "Hound Dog" og "On Broadway" samt Buddy Hollys "Not Fade Away". Taylor melder sig dog også i den uendelige række af kunstnere, der gennem tiden har prøvet kræfter med Leonard Cohen-klassikeren "Suzanne".

Om pladen, der blev indspillet over ti dage i januar, siger Taylor til Rolling Stone:

"Jeg har ønsket at lave en plade med andres sange i årevis.Jeg har nydt at optræde med dem live gennem årene, men at indspille dem live i et lokale med disse utrolige musikere var ganske enkelt ekstraordinært".


Trackliste:

1. It's Growing (William Robinson, Jr.-Warren Moore)
2. (I'm A) Road Runner (Edward Holland, Jr.-Lamont Dozier-Brian Holland)
3. Wichita Lineman (Jimmy Webb)
4. Why Baby Why (Darrell Edwards-George Jones)
5. Some Days You Gotta Dance (Troy Johnson-Marshall Morgan)
6. Seminole Wind (John Anderson)
7. Suzanne (Leonard Cohen)
8. Hound Dog (Jerry Leiber-Mike Stoller)
9. Sadie (Joseph Jefferson-Charles Simmons-Bruce Hawes)
10. On Broadway (Jerry Lieber-Mike Stoller-Cynthia Weil-Barry Mann)
11. Summertime Blues (Eddie Cochran-Jerry Capehart)
12. Not Fade Away (Norman Petty-Buddy Holly)


Officiel hjemmeside

ANNONCE