x

Upcoming-rockfestival udskydes

Upcoming-rockfestival udskydes

Den bornholmske festival Rising Festival skulle være løbet af stablen den 5.-6. juni, men er blevet udskudt til september i år.

Den fortsatte opretholdelse af forsamlingsforbuddet får de danske festivaler til enten at aflyse eller at udskyde i hobevis. Rising Festival i Rønne falder under den sidste kategori og har netop rykket årets musikarrangement til den 4.-5. september i år.

– Vi håber, at der til september er kommet så meget styr på COVID-19-pandemien, at det kan lade sig gøre at afvikle festivalen, der foregår både inden- og udendørs, skriver Rising Festival i en pressemeddelelse, og tilføjer at det bliver med det samme program, som var planlagt til juni.

På årets plakat står der navne som Iceage, Rebecca Lou, Velvet Volume, De Underjordiske, Cody, Fugleflugten, Zaar, Pale Honey, Hôy La og Rigmor.

LÆS OGSÅ: Sådan reagerer festivalerne på Mette Frederiksens forbud

Rising Festival, der med egne ord er ”Bornholms eneste festival for upcoming dansk rock”, finder sted i Musikhuzet i Rønne. Du kan købe billetter via deres hjemmeside

Udskydelsen kommer i kølvandet på, at Mette Frederiksen i mandags forlængede forbuddet mod store forsamlinger til og med august.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA