GAFFA.dk – alt om musik
Spoken Word-albummet Violet Bent Backwards Over The Grass er ude som lydbog. Lyt til tracket "LA Who Am I To Love You" nedenfor.
Nu er Lana Del Reys nye spoken word-album, Violet Bent Backwards Over The Grass, udkommet.
Du kan lytte til det på lydbogstjenesten audible.com. Pladeselskabet henviser også til Google Play, men der er albummet i skrivende stund ikke tilgængeligt for danskere.
Del Rey har dog delt et track fra albummet ved navn "LA Who Am I To Love You", som du kan lytte til i bunden af denne artikel. Som GAFFA tidligere har skrevet, er digtene sat til musik af Jack Antonoff, som også samarbejdede med Lana Del Rey om hendes seneste album, det meget anmelderroste Norman Fucking Rockwell.
Senere på året bliver digtene også udgivet på skrift, når bøger og e-bøger med teksterne udgives den 29. september. 2. oktober udkommer albummet på cd og lp.
LÆS OGSÅ: Lana Del Rey udgiver spoken word-album lige om lidt
Projektet er en af to spoken word-udgivelser, som Del Rey har luftet planer om at udgive i år. Det andet hedder behind the iron gates - insights from an institution, og herfra delte hun i maj nummeret "Patent Leather Do-Over".
I maj annoncerede Lana Del Rey desuden et nyt, sangbaseret album, som har titlen Chemtrails Over the Country Club. Det udkommer 5. september.
Lyt til "LA Who Am I To Love You" nedenfor.
v>