GAFFA.dk – alt om musik
Efterårsturnéen er skudt til foråret
Phlake har netop udgivet en remix-ep, T.I.D.O.Y.S. (Remixes) hvor to af den danske r&b-duos numre hver bliver remixet af to forskellige kunstnere. Det drejer sig som sangene "URL'swhere" og "Aliens Need Love Too", begge hentet fra forårets album The Illegal Download of Your Soul, Phlakes tredje album. Hør remixene nedenfor.
The Illegal Download of Your Soul er et udspil, hvor Phlake præsenterer den fiktive sangerinde Mercedes the Virus, der i virkeligheden er Phlake-sanger Mads Bo med digitalt manipuleret vokal. GAFFAs anmelder var begejstret og tildelte albummet de maksimale seks stjerner.
LÆS OGSÅ: Phlake har med feminint alter ego skabt en ny r&b-fortælling
"URL'swhere" bliver remixet af henholdsvis Liss og Rangleklods, og "Aliens Need Love Too" bliver ommøbleret af Nathan Nicholson og DJ Ary.
– Vi elsker et godt remix! Et remix kan give et helt nyt liv til et nummer, og vi har altid drømt om, at vores numre blev remixet og dermed blomstrede på en ny måde. Det er spændende at høre andres "take" på den musik, man selv har lavet. At høre vores sange i et andet univers er vildt sjovt, udtaler Mads Bo i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Lige præcis "URL’swhere" og "Aliens Need Love Too" er to numre, vi syntes gav super god mening at pakke ind på en ny måde.
Phlake tog hul på The Illegal Download of Your Soul-universet med en koncert i Royal Arena i november 2019. Siden fulgte en optræden til Zulu Awards i februar, men grundet corona-restriktioner måtte de nøjes med at give drive-in-koncerter i første omgang, da albummet udkom i maj.
LÆS OGSÅ: Phlake sikrer euforisk festival-stemning i det sydfynske
Det blev til fem drive-in-koncerter, og siden optrådte de til mindre sid-ned-koncerter denne sommer på blandt andet Gæstgiveren i Allinge på Bornholm og på festivalen 5700 Summer i Svendborg. Bandet var desuden en del af Grøns alternative set-up, der blev vist på TV-2 i slutningen af juli, ligesom de spillede til kanalens alternative Roskilde Festival-dækning.
Til gengæld er Phlakes efterårsturné, der skulle være begyndt senere i oktober, netop blev udskudt til foråret 2021, da bandet ikke kan gennemføre deres show under de nuværende omstændigheder.
Turnéen ser nu ud som følger: