x
Phlake sikrer euforisk festival-stemning i det sydfynske

Phlake, 5700 Summer, Krøyers Have, Svendborg

Phlake sikrer euforisk festival-stemning i det sydfynske

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Det summer maksimalt denne lillefredag, der oplever tropelignede temperaturstigninger, festparate publikummer, smitsomme amoriner og andre faretruende symptomer på festivalsommer i en totalt udsolgt Krøyers Have. 

Hvidvinsflaskerne og fadølsglassene drypsveder, og de lettere solskoldede ansigter blandt et halvt tusinde festivalgæster vidner om forventningens glæde. Det er en stemning, der er til at tage og føle på. Der kommer til at ske noget magisk i aften. Alle sejl er sat ind på, at Phlake flækker Krøyers Have igennem 80 minutters sengekantslummer symfoni. 

Bandet præsenteres af konferencieren som noget af et scoop på en festival, der allerede har taget favnen fuld af artister fra dansk musiks øverste hylde. Bandpræsentation overdøves dog kortvarigt af det obligatoriske kampråb bagved scenen af live-holdopstilling. Duoen, sanger Mads Bo Iversen og keyboardspiller Jonathan Elkær Nielsen har medbragt hits med +100 millioner Spotify streams. Live-drømmeholdet er samtidig også sat med Louis Winding på bas, Lasse Ziegler på guitar og Nikolaj Montin på trommer. 

Åbningsnummeret "Aliens Need Love Too", begynder med en smule monitor-problemer for bassist Winding. Der kommer dog hurtigt stabilitet på lyden, og hitparaden kan komme ordentligt i gang med et superfriskt potpourri af fuldlængde skiverne Slush Hours, Weird Invitations og højaktuelle The Illegal Download of Your Soul.

Vi har ventet hele sommeren 
”Waited All Summer” tager publikum med på en rejse over den sommer, der burde have været. Samtlige publikummer stresstester havestoles bestandighed mod ukontrollerbare hoftebevægelser. 

Selvom højlydt sang er bandlyst, og potentielt kan føre til bortvisning på festivalpladsen, så vil det være en umulighed både at bortvise samtlige 500 koncertgæster, eller for den sags skyld fraholde dem fra at skråle med på ”Pregnant”.

Fællessangen foregår simultant med en universel bølge af arme, der vajer fra side til side. Alle er med på den. Det er simpelthen et øjeblik af de helt smukke tilsat Iversens træfsikre vibrato. Der er ikke brug for troper. Overdrivelser er unødvendige. Det her er det helt store festivalmoment, som sommeren er blevet berøvet mangfoldigt af sundhedskrisen. 

“Ouch” flader smittekurven en smule ud, og selvfølgelig skal man lige i gang, når “Pregnant” har stået for det stærkeste festivalmoment på fynsk grund denne sommer.

Sætlisten bevæger sig igen op i de høje tangenter på ”Sleepwalker”, inden ”The Rascal” præsenteres i en stærkt opdateret version, hvor Iversen for en stund hopper af scenen og kommer i øjenhøjde med publikum. Det er muligvis det tætteste, vi kommer på stagediving. Det kan dog med sikkerhed siges, at Iversen, Elkær og Co. på dette tidspunkt crowdsurferthe hearts and minds af fem hundreder koncertgængere. En omgang fællessang på ”The Rascal” kan af åbenlyse årsager derfor ikke undgås.  

Lyden har denne aften været spot on. Iversen er gået rent igennem, og enhver distortion kan kun tilskrives bassist Winding og guitarist Zieglers tilsigtede skud rockstemning direkte ind i arterien på Krøyers Have. 

Iversen og Elkær har begået en genistreg
Selvom Mads Bo Iversen frivilligt har påtaget sig to sangeres job, så har dobbeltarbejde aldrig set nemmere ud. Vi har at gøre med en mand, der contender til både at være dansk r&b’s bedste sanger og sangerinde. Det skal ses i lys af, at Iversen er mere end kapabel til at nå op i de helt høje oktaver uden brug af FX-arsenal som vist under ”Moldavia”. 

Der findes tusindevis af digitale musik-plugins. De fleste lyder forfærdeligt. Resten kan fuldstændigt dræbe elementer i en komposition og få dem til at lyde unaturlige. Til sidst er der så det lille arsenal af programmer, der bedst kan betegnes som sort magi. Mercedes the Virus hører til den sidste kategori. Ligesom no-makeup makeup looket er det nye sort, så lyder sammensætningen af effekter på Iversens androgyne alterego nærmest overnaturligt. Det giver god mening, at gruppen har kunnet hemmeligholde sandheden i så lang tid. 

Mand og kvinde, yin og yang, anima og animus, ja selv forsangerens navn "Iversen" er lige-ved-og-næsten et anagram på "virussen".

Mens menneskeheden er på jagt efter en vaccine, så har Phlake begået en ultra-smitsom lyd nærmest ved et tilfælde. Mercedes the Virus er en ren genistreg på så mange plan. 

Festivalstemning som man husker den

“URL'swhere” byder på perfekt falset fra Iversen, inden Mercedes igen får smittetrykket til at stige. Bassist Winding lader slap-bassen falde tonstungt i bedste Flea-stil. Svendborg by får lige en ekstra omgang kærlighed at føle med “Costa Rica”, der til dagens lejlighed er omdøbt “Svendborg Rica”. Med varmegrader i 20’erne og en dræber-delfin i Svendborg Havn er den subtropiske stemning derhenad. Nummeret fungerer dog blot som en interlude til “Angel Zoo”, der afslutter den ordinære spilletid. 

En stående applaus fra alle i Krøyers Have, får lydniveauet til at eksplodere blandt publikum. Der er dømt ekstranumre, og der afsluttes med fællesklap fra øst til vest på "Chunks". Det er lang tid siden, at man har kunnet opleve så mange glade mennesker på ét og samme sted. Det her er festival, præcis som man husker den – plus havestol. 

Med et spritnyt album i bagagen, der af GAFFA's anmelder Johanne Nedergaard er blevet anmeldt til absolut topkarakter, oplever man ikke en forsanger, der kommer over scenekanten. Iversen er all over the place. Det er ikke et band med megen spilleglæde. Der leveres ren spille-eufori fra Phlake & co., som efter eget udsagn ”kun har spillet for biler” den sidste tid. 

Det eneste, man savner, er yderligere 9500 publikummer af den rette støbning i lighed med alle de fem hundrede, man her til aften har gnubbet havestole med. Efter at have set glæden i øjnene på gæsterne har jeg vist fået det påkrævede mandat til at tale på alles vegne: Phlake og arrangørerne af 5700 Summer har reddet festivalsommeren på Fyn.

I en koncertfattig, hudsulten og frygtsom tid, hvor det handler om at finde koblingspunktet på det mobile lydanlægs volumenknappen, så naboen ikke ringer efter politiet, er der kun en ting at sige: Alle der har været til stede i Krøyers Have i tidsrummet 20:00-21:35 torsdag aften bør hurtigst muligt henvende sig til egen læge med henblik på at få foretaget en Mercedes-test. Dette har været en superspreder-begivenhed, der har inficeret alt og alle med ægte festivalmomenter og efterladt Krøyers Have helt og aldeles elektrisk.

 

Sætliste:

“Aliens Need Love Too"

“Waited All Summer"

“Baby Steps”

“Slip Away”

“Pregnant”

“Ouch”

“Sleepwalker”

“The Rascal”

“Moldavia"

"Silly Dancer”

“IKEA Episodes”

"URL'swhere"

“Costa Rica" (Svendborg Rica edit) v. “Angel Zoo”

Encore:

“So Faded”

“Chunks”

 

 

Live-bandmedlemmer:

Jonathan Elkær Nielsen - Keys & produktion

Mads Bo Iversen - Vokal

Nikolaj Montin - Trommer & Kor

Louis Winding - Bas & kor

Lasse Ziegler - Guitar

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA