Nyhed

Dua Lipa inviterer til kæmpeshow med overraskelser

GAFFA.dk - alt om musik

Dua Lipa inviterer dig med i “Studio 2054” til en nat fyldt med musik, kaos, optræden, teater og dans. 

De større virtuelle koncerter vinder indpas, og superstjernen Dua Lipa er den næste i rækken til at annoncere en særlig performance, der eftersigende kommer til at indeholde både musik, dans, teater og meget mere. 

“Studio 2054”-koncerten bliver skudt i en lagerhal og er i følge en pressemeddelelse en fejring af det utraditionelle og unikke. Hovedpersonen Dua Lipa vil bevæge sig igennem forskellige settings; surrealistiske tv-shows, diskoteker, rave-fester, trashy rocker-klubber, elegante balsale og omklædningsrum. Ledsaget af at hold bestående af musikere, dansere, skatere og akrobater vil Dua Lipa få besøg af hemmelige superstjerne-gæster.


LÆS OGSÅ: DUA LIPA: Popstjernen, vi alle har brug for lige nu

“Studio 2054” streames fra fredag den 27. november på forskellige tidspunkter på tværs af globale territorier. Du kan få mere info om sendetidspunkt og erhverve dig billet til showet her eller via Ticketmaster.

Billetter er tilgængelige i en begrænset periode fra fredag den 30. oktober klokken 08.00.


Varm op med kæmpehittet "Don't Start Now"

ANNONCE