x

VIDEO: Soleima visualiserer den altopslugende kærlighed


Soleima har været hurtigt til at tage næste karriereskridt med udgivelsen af den nye single, ”Force of Nature”

I marts udgav Soleima sit andet fuldlængde-album: Powerslide. GAFFAs anmelder roste dette album for at indeholde ”den hellige treenighed: Karakteristisk vokal, stærk produktion og en lyd som ingen andre i vores lille kongerige”. Coronaperioden har tydeligvis været produktiv, og nu er sangeren og sangskriveren klar med ny single og tilhørende video.

LÆS OGSÅ: Internationalt potentiale fra danske Soleima

”Force of Nature” handler om en kærlighed, der er så stærk, at den optager hele éns tilstedeværelse. Soleima siger om dette fænomen:

 – Der er noget fantastisk i at opleve dette, men det kan også være næsten for voldsomt. Som en naturkraft, man ikke har kontrol over, der river rundt med ens tanker og følelser.

Singlen er produceret af Emil Falk, der samarbejdede med Soleima i hiphopgruppen Flødeklinikken, som de startede da de gik i 9. klasse, men det er første gang siden bandets opløsning, at de to arbejder sammen igen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA