Nyhed

Balstyrko giver flere koncerter i 2021

GAFFA.dk – alt om musik

Spiller også i København og Aarhus

I går kunne Roskilde Festival fortælle, at Balstyrko næste år bliver gendannet 12 år efter udgivelsen af gruppens første og eneste album, Jagten paa noget.

Nu kan Balstyrko så offentliggøre, at de ud over Roskilde-koncerten på Arena-scenen også giver yderligere to koncerter, nemlig i Store Vega i København den 9. september og på Train i Aarhus den 10. september.


Balstyrko lover at spille de gamle sange og måske også et par nye. Balstyrko består af vokalisterne Ane Trolle (også kendt fra Diamond Mouth og som solist) og Blæs Bukki (også kendt fra Bikstok og Malk de Koijn) og musikeren og produceren Anders "Ormen" Christophersen. Musikken på det meget roste debutalbum trak på både hiphop, reggae, Balkan og folk, og albummet indeholdt hits som "Intet stopper helt", "Roennebaer" og "Kaffe MDMA".

De tre Balstyrko-medlemmer får live følgeskab af violinist Davide Rossi, trommeslager Jesper Elnegaard, Jakob Falgren på bas og Mads Hyhne på trombone.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Balstyriske (støv)regnmagere 


Billetsalget til de to nye koncerter begynder tirsdag den 8. december klokken 10 på Ticketmaster.

Varm op med "Intet stopper helt":


ANNONCE