x

Jazzgiganter fortolker nutidens pophits på dansk turné

Jazzgiganter fortolker nutidens pophits på dansk turné

Randy Brecker, Billy Cobham, Bill Evans, Niels Lan Doky og François Moutin kan opleves i Aarhus, Holbæk og København

Tre af Amerikas helt store nulevende jazzmusikere – trompetisten Randy Brecker, trommeslageren Billy Cobham og saxofonisten Bill Evans – drager i slutningen af april og begyndelsen af maj sammen med den internationalt anerkendte danske pianist Niels Lan Doky og den franske bassist François Moutin på en dansk turné til København, Aarhus og Holbæk.

Her vil de fortolke en række nutidige pophits af navne som blandt andre Justin Bieber, Black Eyed Peas, Miley Cyrus, Billie Eilish, Dua Lipa, Anderson .Paak, Shakira, The Weeknd med flere og tilgå dem som moderne jazzstandarder.

Niels Lan Doky har sammensat ensemblet, som har fået navnet Niels Lan Doky Modern Standards Supergroup. Doky har gennem en årrække fortolket nutidige popsange og har i den senere tid også gjort det med månedlige videoer på YouTube.

Niels Lan Doky Modern Standards Supergroup kan opleves her:

30. april: Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal

1. maj: Musikhuset Elværket, Holbæk

2. maj: Tivolis Koncertsal, København

Koncerten 30. april i Aarhus vil i øvrigt være en del af FN's International Jazz Day og vil blive livestreamet globalt i et samarbejde med UNESCO, The Herbie Hancock Institute (non-profit musikinstitution i Washington) og hovedkontoret for International Jazz Day i Washington.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Godt nyt fra Lan Dokys side

Varm op med Niels Lan Dokys seneste popfortolkning, af Olivia Rodgrios aktuelle megahit "Driver's License":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA