x

Politiet afspiller Beatles-musik, når de bliver filmet – for at udløse ophavsretsfiltre

Politiet afspiller Beatles-musik, når de bliver filmet – for at udløse ophavsretsfiltre

Politiet spiller musik for at undgå, at videoerne bliver delt på sociale medier

Politiet i Beverly Hills lader til at have indført systemer til at afspille musik fra deres mobiltelefoner, når de bliver filmet, for at udløse ophavsretsfiltre på de sociale medier, skriver Vice

I en video, som skulle være taget af Los Angeles-aktivisten Sennett Devermont, forsøger denne at stille et spørgsmål til Bill Fair fra Beverly Hills-politiet, men bliver afbrudt af en anden betjent, Julian Reyes, som afspiller Beatles-klassikeren ‘’Yesterday’’ højt fra sin mobiltelefon. Devermont vender sig derefter mod Reyes, men Reyes nægter at besvare aktivistens spørgsmål.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af ALWAYS FILM THE POLICE #AFTP (@mrcheckpoint_)

 

Tanken er, at afspilningen af musik, der er beskyttet af ophavsretten, skal sørge for, at filmen automatisk fjernes af algoritmer, når den deles på sociale medier. Politimændene slipper dermed for at optræde i film i offentligheden. De brugere, som ofte deler, eller tilfældigvis deler, ophavsretligt beskyttet materiale, risikerer at få lukket deres konti på de sociale medier. På den måde kan politiet begrænse kritikernes film og meninger i at nå ud.

Det er tredje gang, mediet Vice er stødt på fænomenet, når det kommer til politiet i Beverly Hills. Politibetjenten Bill Fair optræder endnu en gang i et andet Instagram-klip, hvor han spiller Sublimes ''Santeria'', da han ikke vil besvare spørgsmål. 

‒ Det bliver for presset, når du er her, siger betjent Fair i det første klip, da Devermont endelig formår at få ham til at tale med sig. 

Fair forklarer, at politiet er bekymrede for, om videoen ses uden kontekst og ender i nyhederne.

LÆS OGSÅ: Snart kan musikchips i hjernen blive virkelighed – takket være Elon Musk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA