Nyhed

The Young Knives navngiver tredje album

Bandet arbejder i øjeblikket på opfølgeren til ”Superabundance”

Det nørdede engelske band The Young Knives har fortalt BBC 6music, at de så småt har startet arbejdet med opfølgeren til deres anden plade ”Superabundance”, som udkom i marts måned.

”Superabundance" fik hele fem stjerner her på GAFFA, hvor anmelderen var vild med det tragikomiske tekstunivers, de mundrette omkæd og de stramtspillede guitarrifs. Han sluttede af med at kalde det ”engelsk excentricitet, når det er bedst”.

Trioen fra Oxford røber nu til BBC 6music, at deres kommende tredje album har fået arbejdstitlen ”Royal Daylight”.


De fortæller desuden, at titlen ”Royal Daylight” er et slogan på et damp-tog ved jernbanestationen Didcot Parkway, som de bor tæt ved.

Med dette underlige titel-valg kan man nok konkludere, at de engelske gutter ikke helt har mistet deres glade vanvid endnu.

Det vides ikke præcist, hvornår det tredje album udkommer.


ANNONCE