Nyhed

Taylor Swift-selskab sagsøger temapark – der selv har sagsøgt hende

GAFFA.dk – alt om musik

Parken sagsøgt for at spille Swifts musik uden tilladelse og betaling

Tidligere på måneden fortalte vi om Utah-temaparken Evermore, der havde sagsøgt Taylor Swift for at kalde sit seneste album Evermore og sælge merchandise med samme titel – hvilket ifølge temaparken kunne skabe forvirring.

LÆS OGSÅ: Taylor Swift sagsøgt af temapark


Nu har Taylor Swifts selskab TAS Rights Management, der varetager hendes musikrettigheder, mod-sagsøgt temaparken for at spille hendes musik på parkens område uden tilladelse og uden at betale for det, skriver Pitchfork

Ifølge TAS Rights Management skulle den amerikanske rettighedsorganisation BMI tilbage i august og september 2019 have sendt to breve til temaparken Evermore, det ene med en regning på 1728,67 dollar for musikbrug i perioden maj 2019 til december 2019 for afspilninger af sangene “Love Story,” “You Belong With Me” og “Bad Blood.”

Imidlertid er denne regning aldrig blevet betalt ifølge TAS Rights Management, som også siger, selskabet gentagne gange har forsøgt at kontakte temaparken uden held, og det er derfor, selskabet nu har trukket temaparken i retten.


Pitchfork har, indtil videre uden held, forsøgt at få en kommentar fra TAS Rights Management og temaparken.

Taylor Swift er i øvrigt aktuel med en ny version af den ovennævnte sang "Love Story", første single fra hendes igangværende genindspilninger af sine seks første album, som hun genindspiller, efter at rettighederne til de oprindelige album er blevet købt af musikmogulen Scooter Braun og senere videresolgt.

LÆS OGSÅ: Taylor Swift udgiver ny version af "Love Story" – ny udgave af Fearless-albummet på vej


 

ANNONCE