Nyhed

Rammstein klar med ny dansk dato

GAFFA.dk – alt om musik

Koncerten finder nu sted i juni 2022
 
I forbindelse med den fortsatte Covid-19-pandemi bliver koncerten med Rammstein i Ceres Park i Aarhus udskudt ligesom resten af bandets Europaturné – for anden gang.
 
Arrangøren All Things Live kan meddele, at den nye dato bliver den 22. juni 2022, stadig i Ceres Park. Oprindeligt skulle koncerten have fundet sted i august 2020 og blev siden udskudt til juni 2021. 
 
Bandet udtaler:
 
"På grund af de forventede fortsatte restriktioner og forbud mod større events relateret til Covid-19 er Rammstein desværre tvunget til at udskyde den planlagte Europa-stadion-turné igen. Bandet og alle involverede er meget skuffede over dette. Grundet den manglende sikkerhed for at kunne arrangere events i denne størrelse er dette uundgåeligt. Koncerterne er udskudt til 2022. Allerede købte billetter er fortsat gyldige. Rammstein vil bruge den ledige sommer på at arbejde på nye sange. Vi glæder os til at se jer i 2022."
 
For nylig udtalte Rammstein, at de allerede har indspillet et nyt album under sidste års nedlukning.
 

GAFFAs anmelder var godt tilfreds med tyskernes vanligt ildsprudlende show, der indtog Parken i København i juni 2019 oven på udgivelsen af deres ubetitlede, syvende album i maj 2019.

LÆS OGSÅ: Stort, større, størst!

Der er enkelte ledige billetter til koncerten i Ceres Park på Billetlugen.

ANNONCE