Nyhed

Niarns genopstandelse bliver til danmarkstour

GAFFA.dk – alt om musik

Tidligere på måneden annoncerede Niels Roos, at Niarn skulle få sin genopstandelse for én aften i Store Vega i 2022. Efterspørgslen var stor, og er genopstandelsen blevet til en tour.  

Syv år skulle der gå fra Niarns sidste koncert, til at genopstandelsen blev en realitet. Den 1. april kunne Niels Roos fortælle, at Niarn skulle tilbage på scenen for én aften. På blot få timer blev billetterne revet væk, og nu er 13 nye koncerter blevet en realitet. Selv siger Niarn: 

“Jeg vidste godt, at der var nogle stykker, der gerne ville se Niarn igen, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at efterspørgslen ville være så stor. Jeg er enormt beæret og en lille smule rundt på gulvet. Jeg kan ikke lide at skuffe alle de mennesker, der har bakket mig op gennem årene og som ikke nåede at få en billet. Jeres støtte er enorm, og jeg vil ikke svigte jer. Derfor har jeg valgt at følge op med ikke bare en ekstra koncert, men en hel fucking tour ligesom i gamle dage. Vi ses derude!”


LÆS OGSÅ: Niarn genopstår – giver koncert i 2022

Genopstandelsen henviser til, at Niels Roos i 2014 måtte trække sig fra sit alterego, Niarn, på grund af livstruende alkoholproblemer, der resulterede i en indlæggelse. Anno 2021 har Niels Roos levet i ædruelighed siden da. Han er blevet far og har brugt sin tid på at fortælle om Niarn i form af foredrag, bøger og dokumentarfilm. Myten om Niarn lever, og fans henvender sig hyppigt til Niels i ønsket om Niarns genopstandelse – og at se ham live enten igen eller for første gang.

Touren finder vej forbi følgende byer:


21.01 Store Vega, København, UDSOLGT

11.02 Skråen, Dobbelt A (Aalborg)

12.02 Forbrændingen, Albertslund


19.02 Tobakken, Esbjerg

24.02 Posten, Odense

25.02 Kedelhuset, Silkeborg


04.03 Gimle, Roskilde

05.03 Borgerforeningen, Svendborg

17.03 Train, Aarhus


18.03 Walthers Musikcafe, Skanderborg

19.03 Paletten, Viborg

24.03 Amager Bio, København EKSTRA KONCERT


25.03 Pavillonen, Grenaa

26.03 Gazzværket, Aabenraa

Billetsalget starter den 16. april klokken 11, på Ticketmaster


Varm op med "Antihelt" fra 2006:

ANNONCE