Nyhed

Billie Eilish fester løs med veninderne i video til ny single

GAFFA.dk – alt om musik

"Lost Cause" er fjerde singleforløber for Eilishs andet studiealbum

Billie Eilish har netop offentliggjort en ny single og selvinstrueret video. "Lost Cause" er titlen, og i videoen kan man opleve Eilish holde hjemmefest med veninderne, inklusive vandpistoler, dart, dans, lidt twerking og et spil Twister. Man ser dog kun ganske kort noget, der minder om alkohol – måske af hensyn til Elilishs mange unge fans. Med sine 19 år er hun heller ikke selv gammel nok til at købe alkohol i hjemstaten Californien, hvor aldersgrænsen er 21 år. Se videoen ovenfor.

"Lost Cause" er en smågroovy sang, mens teksten er en kritik af en dybt skuffende ekskæreste, der viste sig at være en uforbederlig "lost cause", som tænker mere på sig selv end på jeget i sangen. 


"Lost Cause" er den fjerde singleforløber for Eilishs andet fuldlængdealbum, Happier Than Ever, der udkommer 30. juli og bliver opfølgeren til den massivt succesfulde debut When We All Fall Asleep, Where Do We Go? fra 2019. Den første single, "My Future" udkom tilbage i juli 2020, og siden er den blevet fulgt af "Therefore I Am", "Your Power" og nu altså "Lost Cause".

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Billie Eilish tager magten tilbage på nyt Vogue-cover

Tracklisten til albummet er i øvrigt som følger:


01. Getting Older
02. I Didn’t Change My Number
03. Billie Bossa Nova
04. my future
05. Oxytocin
06. GOLDWING
07. Lost Cause
08. Halley’s Comet
09. Not My Responsibility
10. OverHeated
11. Everybody Dies
12. Your Power
13. NDA
14. Therefore I Am
15. Happier Than Ever
16. Male Fantasy

ANNONCE