Nyhed

The Minds of 99 giver ekstrakoncert

GAFFA.dk – alt om musik

The Minds of 99 giver ekstrakoncert i Ceres Arena i Aarhus lørdag den 5. februar.

Oven på en episk koncert i lørdags er The Minds of 99 bandet, der lige nu er på alles læber. Og der er allerede nyheder fra dem. På mindre end 24 timer udsolgte de deres Infinity Action-koncert i Ceres Arena i Aarhus, og nu annoncerer de altså en ekstrakoncert samme sted, lørdag den 5. februar. Det er dagen efter den udsolgte koncert, der altså finder sted fredag den 4. februar. Koncerterne er en del af bandets arenatour der løber af stablen i januar og februar 2022, hvor de besøger seks af landets arenaer.

Lørdag aften kunne bandet melde udsolgt på Danmarks største indendørs koncertsted, hvor 50.000 mennesker mødte op for at se, hvad mange betegner som Danmarks pt. bedste liveband. En koncert, GAFFA gav 5 stjerner og beskrev som en koncert, der vil blive husket. Bandet skrev historie med EU's første stadionkoncert efter pandemien. Og så helt uden alle de restriktioner, vi har levet med i over et år – de ophørte nemlig ganske kort før koncerten.


The Minds of 99 er kun vokset og vokset i popularitet, siden de i 2013 vandt KarriereKanonen. De har formået at blive et af landets største navne uden at have været nummer et på hverken streamning- eller radiohitlister.  

Infinity Action-touren tager The Minds of 99 rundt i hele landet. Heunder kan du se alle datoer, og følge link til billetkøb.

Fredag 21. januar: Arena Næstved, Næstved


Lørdag 22. januar: Jyske Bank Arena, Odense

Torsdag 27. januar: Jyske Bank Boxen, Herning

Fredag 28. januar: Royal Arena, København


Torsdag 3. februar: Gigantium, Aalborg

Fredag 4. februar: Ceres Arena, Aarhus (UDSOLGT)

Lørdag 5. februar: Ceres Arena, Aarhus (EKSTRAKONCERT)


Billetsalget til ekstrakoncerten i Aarhus er netop startet i dag mandag den 13. september kl 10.00 via ticketmaster.dk

LÆS OGSÅ: Varm op til The Minds of 99 i Parken – sådan har GAFFA anmeldt dem live gennem årene

ANNONCE