x

Efterklang inviterer til intim releasekoncert

Efterklang inviterer til intim releasekoncert

Det intime arrangement skal afholdes i Musikcaféen, hvor Efterklang startede deres karriere

Releasefesten for Efterklangs nyeste album Windflowers, der udkom fredag den 8. oktober, kommer til at foregå i intime rammer den 15. oktober i Musikcaféen på Huset i Magstræde. Casper Clausen, Rasmus Stolberg og Mads Bauer, der tilsammen udgør Efterklang, spillede deres debutkoncert for snart tyve år siden i Musikcafeen tilbage i 2003. 

Efterklang har også inviteret både Clarissa Connelly, der vandt prisen for Nordens bedste album 2021, og DJ Brevet til at optræde før og efter koncerten. 

Efterklangs nye album Windflowers er deres første udgivelse hos pladeselskabet City Slang. På Windflowers fortsætter Efterklang deres kreative rejse. Titlen afspejler blandt andet albummets overordnede budskab om håb og forandring, hedder det i en pressemeddelelse.  

Windflowers har fået fem ud af seks stjerner af GAFFA. ”Windflowers vil helt sikkert tilfredsstille Efterklangs efterhånden store fanskare, og nye lyttere kan med fordel stige på her. Det er noget billigere end at være rumturist, men jeg tror, det giver lidt af den samme fornemmelse”, skrev GAFFAs anmelder om albummet, der er det sjette i rækken fra det danske orkester.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Eventyrlige Efterklang forfiner udtrykket på stærk sekser

Senere på efteråret begiver Efterklang sig ud på en større international turné med mere end 50 planlagte koncerter i både Europa, USA og Canada. På turnéen runder de selvfølgelig også Danmark, hvor man blandt andet kan opleve dem i smukke og storslåede Operaen i København den 21. november. 

Danske turnédatoer 2021:

17. november  Aarhus, DK – Musikhuset Store Sal – Billetter

18. november Odense, DK – Magasinet – Billetter

19. november  Aalborg, DK – Musikkens Hus – Billetter

20. november Roskilde, DK – Grasp Festival – Billetter

21. november Copenhagen, DK – Operaen – Billetter

26. november Tønder, DK – Schweizerhalle – Billetter

 

LÆS OGSÅ: Stor aften med kulten i Efterklang


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA