Nyhed

Flere navne til Roskilde Festival

Bl.a. Television og Arthur Lee fra Love

Et af de originale New York-new wave-bands skal spille på dette års Roskilde Festival. Det drejer sig om Television med Tom Verlaine i front. Television har fundet sammen igen, efter at de stoppede deres korte, men succesfulde karriere i 1978.

Andre navne er føjet til Roskilde-programmet: Med Love With Arthur Lee Feat. Forever Changes Strings & Horns Ensemble præsenterer Arthur Lee legendarisk psychedelisk-tresser-hippie-rock.


Det nye engelske alternative støjrockband The Cooper Temple Clause spiller også deres musik, der er blevet stærkt rost i de engelske medier.


Endelig er det 10 mand høje danske ska-surf-punk-balkan-band Skalar føjet til den lange liste over navne på dette års Roskilde Festival.


ANNONCE