Nyhed

Sharon Osbournes kræft har bredt sig

Tre måneders kemoterapi venter

Sharon Osbournes kræftoperation var ikke vellykket, i sådan en grad, at hendes tyktarmskræft har spredt sig. Ozzys kone skal nu gennemgå en tre måneders kemoterapi-behandling, som starter i næste uge.

I et nyt interview med People Magazine fortæller Sharon Osbourne: ”Man tror, at der aldrig vil ske noget med én. Man er usynlig. Men efter chokket og panikken opdager man, hvor heldig man er bare at være i live.”


Hun afslører også, at husbonden Ozzy har taget nyheden meget tungt: ”Dette har været ubegribeligt hårdt for Ozzy, for os begge. Alt i mit liv gik så godt. Og det var, som om jeg behøvede noget, der skulle ske, for at minde mig om, at jeg havde det for godt.”


Den nye omgang af serien ”The Osbournes” vil stadigvæk blive afviklet, og Sharon har givet tilladelse til, at kameraerne følger hele kemoterapi-behandlingen. ”Folk får mig at se, mens jeg får kemo. Det vil blive interessant. Jeg tror, jeg vil medbringe noget musik, introducere mig selv, måske kan vi synge nogle sange og muntre stedet op.”

Du kan stadig skrive til Sharon gennem Ozzy, som vil overrække brevene til hende. En stor hilsen og et ønske om rigtig god bedring skal i hvert fald lyde herfra. Adressen er:


Ozzy Osbourne

P.O. Box 5249


Beverly Hills, CA 90211

Af andre Osbourne-familie-relaterede nyheder, dog af den mere glædelige art, kan det nævnes, at tv-programmet er blevet nomineret til en Emmy. ”The Osbournes” er blevet nomineret i kategorien Outstanding Non-Fiction Program (Reality). Emmy-udelingen, der er den mest prestigefyldte tv- prisoverrækkelse, finder sted den 22. september.



ANNONCE