x

Thrill Jockeys 10-års jubilæumskoncert på mandag

Thrill Jockeys 10-års jubilæumskoncert på mandag

Det velrenommerede Chicago-pladeselskab Thrill Jockey fejrer i år 10-års jubilæum. Selskabet, der især gør sig i eksperimenterende instrumentalrock med jazz-anstrøg - også kendt som post-rock - og alternative country/folk, fejres ved en række koncerter i Europa.

Jubilæumskoncerterne når også til Danmark, hvor Tortoise, Bobby Conn (billedet), The Sea And Cake, Chicago Underground Duo, Freakwater, Trans Am, Howe Gelb fra Giant Sand og Radian kan opleves i Amager Bio, nu på mandag den 23. september fra klokken 19.30.

Spilleplanen for dette indie-koncertbrag ser således ud - med en tilnærmelsesvis genreangivelse af det pågældende navn:

19.30 - 19.45 Radian (post-rock)

20.00 - 20.15 Freakwater (alternative country)

20.30 - 20.45 Chicago Underground Duo (jazz/electronica/etnisk)

21.00 - 21.15 Howe Gelb (singer-songwriter)

21.30 - 21.45 Trans Am (post-rock)

22.00 - 22.15 Bobby Conn (en vanvittig blanding af utallige stilarter)

22.30 - 23.00 The Sea And Cake (en slags post-rock, dog med sang)

23.15 - 00.00 Tortoise (post-rock)

Desuden kan det nævnes, at Howe Gelb spiller på Musikcaféen i Århus den 25. september med lokale gæster. Se billeder fra Howe Gelbs seneste optrædener i Århus, hvor han har spillet med lokale navne som Under Byen og Marie Frank.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA