Nyhed

Soundtrack til Eminems filmprojekt "8 Mile" er færdigt

Jay-Z, Rakim, Nas, Xzibit, D12 og Macy Gray er med

"8 Mile", som ”ikke handler om Eminems liv” har US-premiere 8. november, og selvfølgelig er der et velpakket soundtrack på.

Eminems egen "Lose Yourself" bliver allerede spillet heftigt, men nu er sidste hånd altså lagt på selve soundtracket, som indeholder velkendte navne som Jay-Z og Eminems eget sidekick D-12.

Filmens handling minder umiskendeligt meget om Eminems egen livshistorie, men den kontroversielle rapper påstår hårdnakket, at der kun er visse lighedspunkter, men at filmen ikke handler om ham selv. Tanken kunne tænkes, at det er noget, han er nødt til at sige for at undgå flere sagsanlæg fra f.eks. sin egen mor.


”Filmen er symbol på mit eget liv, men er ikke en præcis gengivelse. Alt, hvad der sker i filmen, er ikke sket i mit liv og omvendt”, skriver mtv.com. ”Jeg spiller ikke mig selv i filmen; jeg spiller en fyr ved navn Jimmy, hvis baggrund er meget lig den måde, jeg kom frem på, så det var ikke svært for mig.”

Filmen er instrueret af Curtis Hanson, som også stod bag "Wonder Boys" og "L.A Confidential". Kim Bassinger spiller Eminems - undskyld Jimmys - mor, og Brittany Murphy fra "Don’t Say A Word" og "Girl, Interrupted" spiller hans flamme.

Som svar på rygtet om, at Eminem og Brittany Murphy også skulle have gang i noget uden for kameraets linse, skriver mtv.com, at Eminem mimede Brittanys uhyggeligt-syngende omkvæd og med et smil sagde ”I’ll never te-ell”.


Se trailers og fotos fra ”8 Mile”

ANNONCE