Nyhed

Se vindere af nyt Richard Ashcroft-album

Og læs interview

The Verves tidligere frontmand Richard Ashcroft er klar med sit andet soloalbum, Human Conditions. GAFFA tog turen til Ashcrofts private domicil, lagde ufrivilligt næsebor til hans joints og frivilligt ører til hans enorme musikalske fordybelse og indlevelse.

Richard Ashcroft er et passioneret menneske, ingen tvivl om den sag. Overtegnede møder den tidligere The Verve-sanger for anden gang, og som i første ombæring taler Ashcroft indtrængende og entusiastisk om sin musik og det, som han rubricerer som kvalitetsmusik i det hele taget.
Vi befinder os langt ude på landet i en åben lade ca. 50 meter fra Richard Ashcrofts hjem i Gloucester mellem Birmingham og Bristol. Han forklarer ivrigt gestikulerende om sine planer om at indrette laden (der indvendigt ligner en gammel kirke) til sit kommende studie og strør om sig med anekdoter fra stedet og egnen.
- Det er et dejligt sted at invitere folk forbi et par dage, komme med nogle idéer, spille på nogle sange osv. Det er en rigtig god måde at arbejde på, fortæller Ashcroft.

Landlig idyl
På bordet foran os slumrer en anselig klump humørtobak, og det eneste, som for alvor kan stoppe Ashcrofts talestrøm, er de jævnlige massive inhaleringer af hans ikke helt spinkle joint. Vejr og vindretning denne sommerdag i Gloucester, England, vil det hverken anderledes end, at en jævn og konstant bittersød brise strømmer direkte ind i næseborene på GAFFAs udsendte, der herefter, ufrivilligt velprepareret, lægger ører til Ashcroft smittende begejstring.
- Jeg elsker at være her, jeg elsker at indspille her. Her kan jeg arbejde og samtidig være tæt på min kone og 2-årige søn frem for at sidde i et studie eller på et hotel på den anden side af jordkloden. Jeg foretrækker at have mit eget sted og følge mit eget tidsskema.
Ashcroft er sin egen boss og fører selv sin egen kalender og udtrykker stor tilfredshed med sidste høst, der nu foreligger som albummet Human Conditions.


I hvilket band har Ashcrofts kone Kate Radley tidligere været medlem af ?
= 3:Spiritualized

Vinderne er:

Ronni Gribskjold
2600 Glostrup


Michael Toudahl
7100 Vejle

Martin Petersen
5000 odense

Signe Nielsen
1123 København K


Pernille Kristiansen
2800 Lyngby


ANNONCE